Kære Gæst.

Så er det snart ved at være tid til Foredrag med Fotovognen fra TV Midt Vest i Plexus Idom-Råsted.
Vi glæder os meget til at høre de både små og store historier fra Fotovognen, og ser frem til en hyggelig aften.
Vi har udsolgt med 620 gæster, så det er helt fantastisk.
Dørene åbnes kl. 18.30 og foredraget starter kl. 19.30. Vi forventer at være færdige omkring kl. 22.00.
Vi henstiller til at I kommer i god tid, og når I kommer til Plexus vil der være P-vagter der guider jer på plads. Vis venligt hensyn til disse vagter og følg deres instrukser. Vi har vedhæftet et kortudsnit over Idom, hvor der med rødt er markeret de steder vi ud over Plexus henstiller til at I parkere.
Pladserne i hallen er uden nummer, men der vil være fin udsyn fra alle pladser. Arrangementet foregår i hallen i Plexus.
Der vil være mulighed for at købe drikkevarer i baren både før foredraget og i pausen.
I pausen serveres kaffe og kage, som jo er med i prisen.
Vi glæder os til at byde jer velkommen i Plexus og håber vi alle får en hyggelig aften med Fotovognen.

Med venlig hilsen

Plexus