VEDTÆGTER

FOR

DEN SELVEJENDE INSTITUTION
PLEXUS IDOM-RÅSTED

CVR.nr. 54 98 76 17.

Vedtaget 11. april 2019

§1 Navn

Institutionens navn er “Den selvejende institution PLEXUS ldom-Råsted” (i det følgende kaldet PLEXUS) og med binavnet ” Den selvejende institution ldom-Råsted Hallen Plexus ldom-Råsted”.
Institutionens hjemsted er Holstebro Kommune,

§2 Formål

PLEXUS er en almennyttig selvejende institution med det formål,

at erhverve, drive og udbygge ldom-Råsted Hallen med tilhørende faciliteter, der understøtter og udvikler idræts-, forenings- og kulturlivet i ldom-Råsted og Holstebro Kommune,

at lade stedet virke som samlingssted for foreninger , institutioner og borgere for herved at inspirere og støtte såvel idræt og kultur, ved at stille faciliteter til rådighed til samvær, træning, konkurrencer, stævner, møder, foredrag, udstillinger, teater, koncerter og lignende formål ,

at drive PLEXUS på et grundlag, som giver mulighed for en sund og langsigtet udvikling, hvor overskud, også kan anvendes til modernisering eller udvidelse af de til PLEXUS hørende lokaler og bygninger,

at være stedet, hvor borgere mødes til hverdag og fest.

§3 Medlemmer

3.1. Som medlem af Plexus kan optages personer. Endvidere kan institutioner, foreninger og selskaber med hjemsted i ldom-Råsted optages som medlem. Medlemskontingentet fastsættes årligt på general forsamlingen, og kontingentet opkræves på en af bestyrelsen fastsat måde.

3.2. Samtlige medlemmer over 18 år har stemmeret. Ingen personer, institutioner, foreninger eller selskaber kan opnå mere end 1 stemme på general forsamlingen. Der kan stemmes ved fuldmagt, dog kun en fuldmagt pr. fremmødt medlem.

§4 Generalforsamling

4.1. Generalforsamlingen er PLEXUS’ højeste myndighed.

4.2. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af marts måned.

4.3. Den ordinære generalforsamling indkaldes med 14 dages varsel ved offentliggørelse på PLEXUS’ hjemmeside samt opslag i Plexus.

Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal omfatte følgende punkter:

  1. Valg af dirigent.
  2. Valg af referent og stemmetællere.
  3. Bestyrelsens fremlæggelse af årsberetning for det senest forløbne år.
  4. Forelæggelse af årsrapport til godkendelse med påtegning af revisor.
  5. Fastlæggelse af kontingent.
  6. Indkomne forslag.
  7. Valg af medlemmer til bestyrelsen.
  8. Valg af 2 bestyrelsessuppleanter.
  9. Valg af revisor.
  10. Eventuelt.

4.4. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsens formand i hænde senest 10 dage før generalforsamlingen. Indkomne forslag samt det reviderede regnskab skal ligge til eftersyn i PLEXUS 5 dage forud for generalforsamlingen.

§5 Besluningsdygtighed og ekstraordinær generalforsamling

5.1. Såvel en ordinær general forsamling som en ekstraordinær generalforsamling er beslutningsdygtig uanset de fremmødte stemmeberettigedes antal.

5.2. Ændring af vedtægter skal dog ske på en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling og skal godkendes af mindst 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede. Forslag til vedtægtsændringer skal være formanden i hænde senest 4 uger før den ordinære eller ekstraordinære generalforsamling og fremgå af dagsordenen.

5.3. Alle øvrige beslutninger på såvel den ordinære som ekstraordinære generalforsamling træffes ved almindelig stemmeflerhed.

5.4. Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, hvis et flertal af bestyrelsen eller 2/3 af de stemmeberettigede medlemmer fremsætter skriftlig, motiveret begæring herom med angivelse af dagsorden.

5.5. Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes og er beslutningsdygtig som den ordinære.

§6 Bestyrelsen

6.1. Bestyrelsens medlemmer skal være medlemmer af Plexus og myndige, og bestyrelsen skal i øvrigt sammensættes, så den samlet set besidder kompetencer indenfor virksomhedsledelse, økonomistyring og markedsføring. Bestyrelsen består af 7 medlemmer og sammensættes således:

Bestyrelsen for ldom-Råsted Idrætsforening (IRIF) udpeger et bestyrelsesmedlem i PLEXUS. Bestyrelsen for ldom -Råsted Borgerforening udpeger et bestyrelsesmedlem i PLEXUS.

Hvem, der er udpeget meddeles på den ordinære generalforsamling. De udpegede medlemmer er udpeget for 2 år, således at den af IRIF udpegede afgår i lige årstal, og den af ldom-Råsted Borgerforening udpeget afgår i ulige årstal. Genudpegning kan finde sted.

5 medlemmer vælges af generalforsamlingen.

De generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer er valgt for 2 år, således at 2 medlemmer er på valg i lige årstal, og 3 medlemmer er på valg i ulige årstal. Genvalg kan finde sted. Ved første valg bestemmes det ved lodtrækning, hvilke bestyrelsesmedlemmer, der skal afgå først.

6.2 For en 1 årig periode vælges 2 bestyrelsessuppleanter.

§7 Bestyrelsens konstituering, afholdelse af bestyrelsesmøder samt opgaver

7.1 Bestyrelsen vælger selv formand og næstformand og fastsætter selv sin forretningsorden.

7.2. Bestyrelsens formand indkalder til møde så ofte, det findes påkrævet, dog mindst et møde pr. kvartal, og altid, hvis to bestyrelsesmedlemmer kræver det.

7.3 Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når formanden eller næstformanden samt yderligere 3 medlemmer er til stede. Beslutninger træffes ved simpel stemmeflerhed. Ved stemmelighed er formandens eller i dennes fravær næstformandens stemme afgørende.

7.4. Bestyrelsen ansætter og afskediger PLEXUS’ centerleder samt indkalder vedkommende til bestyrelsesmøder. Bestyrelsen skal fungere som forretningsmæssig og økonomisk sparringspartner for centerlederen.

7.5. Bestyrelsen skal sikre PLEXUS’ forankring og fortsatte udvikling i forhold til brugere, lokalbefolkning og lokale myndigheder. Bestyrelsen udarbejder principper for drift og udvikling af PLEXUS.

7.6. Bestyrelsen har ret til at nedsætte ad hoc udvalg.

7.7. Arbejdet i bestyrelsen er vederlagsfrit. En eventuel honorering skal godkendes af generalforsamlingen.

§8 Centerlederen

8.1. Centerlederen refererer til bestyrelsen.

8.2. Centerlederen forestår den daglige drift og udfører sit arbejde i henhold til ansættelseskontrakten og stillingsbeskrivelsen. Centerlederen ansætter og afskediger personale efter aftale med bestyrelsen.

8.3. Centerlederen arbejder inden for rammerne af bestyrelsens vedtagne budgetter og PLEXUS’ formål.

§9 Tegningsregel

9.1. PLEXUS tegnes af formanden og næstformanden i forening eller af formanden eller næstformanden i forening med to bestyrelsesmedlemmer.

9.2. Køb, salg eller pantsætning af fast ejendom kan kun ske med tilslutning fra den samlede bestyrelse eller efter godkendelse på en generalforsamling.

§10 Regnskab og revision

10.1. Plexus’ regnskabsår går fra 1. januar- 31. december.

10.2. Regnskabet revideres af en for 1 år ad gangen valgt statsautoriseret eller registreret revisor og underskrives af den samlede bestyrelse

§11 Hæftelse

I forhold til tredjemand hæfter PLEXUS alene med sin formue. Institutionens medlemmer, medlemmer af bestyrelsen, udvalgsmedlemmer, bidragsydere m.fl. hæfter ikke personligt for PLEXUS’ forpligtelser.

Medlemmerne har ikke ret til nogen andel af PLEXUS’ formue og til udbytte af nogen art. Medlemmerne har ej heller personlig ansvar for PLEXUS’ forpligtelser.

§12 Holstebro Kommune

12.1. Hvert år efter generalforsamlingen indsender bestyrelsen det godkendte regnskab sammen med en liste over bestyrelsens personsammensætning til Kultur- og Fritidsforvaltningen i Holstebro Kommune til orientering og godkendelse.

12.2 Vedtægtsændringer forelægges Holstebro Kommune, Kultur- og Fritidsforvaltning til endelig godkendelse

§13 Opløsning

13.1 PLEXUS kan kun opløses, hvis mindst 2/3 af de fremmødte stemmer herfor på to på hinanden følgende generalforsamlinger afholdt med mindst 4 og højest 8 ugers mellemrum.

13.2. Ved eventuel opløsning af PLEXUS skal eventuelle overskydende midler anvendes efter godkendelse af Holstebro Kommune til kulturelle og idrætslige formål i ldom-Råsted området.

Således vedtaget den 11. april 2019