10. På cykeltur i ulveland
Det oplever du
Vi cykler ud i Stråsø Plantage og kommer ind på veje, hvor der er adgang forbudt for motoriseret trafik. Du oplever den tyste stilhed i de store granplantager og mærker storheden på de vidtstrakte hedearealer. Du får historien om ulvenes genkomst – måske er vi heldige at finde spor. Du hører om det konfliktfyldte samvær mellem mennesker og ulv og du får fortalt den nyeste viden om ulvens tilstedeværelse og bestræbelserne på at fange et antal ulve og forsyne dem med GPS-halsbånd, så forskerne kan følge deres færden og lære noget mere om deres ”mad-vaner” under danske forhold.
Vi cykler en tur (ca. 20 km) i det område, hvor der oftest er iagttaget ulve i Danmark – men forvent ikke, at du ser èn. Til gengæld er der gode chancer for at møde nogle af områdets mange kronhjorte eller at opleve hedens rige fugleliv med bl.a. havørn, fiskeørn, grønspætte, sortspætte og ravn. Du glæde dig til en cykeltur i et storslået naturområde, hvor hedeplantager afløses af store vidder med lyng og enebær. Vi gør stop flere gange undervejs. For når man er her, skal der også være tid til at falde i staver over det, man ser.