SKOLEMAD I PLEXUS

Vores skolemadsordning mandage og onsdage bliver mere og mere populære. Hele skolen kommer op i Plexus og spiser uanset om man har bestilt mad heroppe eller har madpakke med hjemmefra.
Det giver et socialt samvær og børnene der er med i madordningen prøver at smage en del af de ting som deres forældre måske troede de ikke kunne lide. Det er en varieret og sund ordning.
Bedsteforældre og seniorer er en utroligt vigtig del af madordningen. De kommer op og servere maden for børnene, og på denne måde mødes generationer på den bedste måde. En stor tak til alle de frivillige.

Tilmelding til ordningen:
Man kan altid komme med på ordningen, bare man bestiller senest 3 dage før man gerne vil have mad til sit barn. Der ligger perioder fra 1-3 måneder ad gangen, så man kan tilmelde sig på både korte og længere perioder.
Prisen er for nuværende 28,- kr. pr. kuvert og man kan på dagen godt købe en portion mad til kr. 33,- hvis man har glemt tilmelding. Husk enten at give jeres barn penge med eller ring herop og aftal betaling med Mobilepay. Dette er dog kun beregnet til nødstilfælde, da tilmelding er at foretrække ad hensyn til planlægning og vores køkken.

Klik her for at komme til bestillingssiden.

Skolemad Covid-19 info:

Kære forældre.

Så har vi endelig fået lov til at åbne Plexus op igen.
Det bliver en kort åbning her inden ferien, men vi er utrolig glade for at komme i gang igen.
Da der kun er to uger inden jeres børn går på sommerferie, samt at myndighederne har frarådet at man på nuværende tidspunkt bruger frivillige der kunne være i risikogruppen (det er næsten alle vores frivillige), har vi valgt at vi ikke starter skolemad op før ferien. Så vi vender tilbage for fuld kraft med skolemad efter sommerferien.

Da Covid- 19 lukkede landet ned i marts var der jo flere af jer der havde bestilt skolemad til marts og også flere der havde bestilt ind i april. Når vi starter op efter ferien bliver vi nødt til at starte fra nul, så I der har bestilt og betalt har 2 muligheder for de betalinger der er kommet ind i marts og april.

  1. I donere betalingen til Plexus og på den måde hjælper Plexus igennem Corona krisen.
  2. I ønsker at få jeres indbetalinger retur. Hvis I ønsker denne løsning skal I sende en mail til:

leder@plexus-ir.dk, hvor I skriver elevens navn og klasse. Vi skal også bruge et reg.nr og konto nr. hvor pengene skal overføres til. Vi kontrollere så hvor mange gange i har indbetalt skolemad.

Uanset hvilken model I vælger har vi fuld forståelse for det og hvis I skulle vælge at donere betalingen til Plexus skal I ingenting gøre. For dem der vælger denne løsning siger vi tusind tak for støtten.

Vi glæder os til at starte op med skolemad efter ferien, hvor vi forhåbentligt også har alle vores fantastiske frivillige hjælpere tilbage.

Plexus ønsker jer alle en rigtig god sommer og pas stadig godt på hinanden derude.

Mvh. Lenette og Jesper

Plexus